dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Inbofa skal udvikle planværktøj til daginstitutioner i Aarhus

Det er første gang i Danmark, at der udvikles en planlægningsløsning specifikt til det pædagogiske område.
8. JAN 2021 8.49

AARHUS: Børn og Unge i Aarhus Kommune har indgået en fire-årig aftale med it-virksomheden Inbofa om at udvikle et nyt digitalt værktøj til at planlægge arbejdstiden i de aarhusianske daginstitutioner. 

Ofte skal oplysninger skrives flere gange og tal udregnes manuelt, når ledere og medarbejdere i dag planlægger arbejdstid og vikardækning i Aarhus Kommunes daginstitutioner. Det koster ressourcer og fjerner tid fra børnene. Det nye digitale værktøj skal hjælpe planlæggerne og medarbejderne og give mere tid til den pædagogiske opgave.

Hardy Pedersen, forvaltningschef i Økonomi og Administration i Børn og Unge, ser frem til samarbejdet:

- Vi ser frem til sammen med Inbofa at lette hverdagens planlægning og sikre flest mulige hænder til børnene på alle tidspunkter af dagen. Det bliver et vigtigt værktøj i forhold til den kommende arbejdstidsaftale, og det lægger sig op ad den økonomiske analyse af dagtilbudsområdet, der blev lavet i 2020. Denne pegede bl.a. på et behov for et planlægningsmæssigt overblik, så vi kan sikre passende personaledækning på netop de tidspunkter, hvor børnene er i daginstitutionen.

Når værktøjet er klar til brug, vil det få mere end 6.000 daglige brugere inden for det pædagogiske område i Aarhus Kommune, Børn og Unge.
 

Formålet med værktøjet er at:

  • Lette planlægning af arbejdstid: Der findes i dag ikke et fælles værktøj til at hjælpe med at planlægge de pædagogiske medarbejderes arbejdstid. Aarhus Kommune har et ”komme-gå”-system i daginstitutionerne til børnene. Det skaber overblik over børnenes fremmøde, mens medarbejdernes arbejdstid skal planlægges i manuelt. Med det nye planlægningsværktøj vil planlæggeren lettere kunne se, hvordan medarbejderne får mest mulig tid sammen med børnene.
     
  • Understøtte ny arbejdstidsaftale for det pædagogiske personale i dagtilbud: I februar 2021 underskrives en ny lokal arbejdstidsaftale mellem Børn og Unge, BUPL og FOA. Det nye værktøj skal ud over at lette arbejdet med mødeplaner, arbejdstid, tillæg og tidssaldi også understøtte den nye lokale arbejdstidsaftale.
     
  • Give viden om den faktiske normering i daginstitutionerne: Både i Aarhus Kommune og på nationalt niveau er der et politisk ønske om at få mere viden om de faktiske normeringer i daginstitutionerne. Det skal det nye planlægningsværktøj understøtte ved at give bedre muligheder for at se, hvor mange voksne, der er sammen med børnene, i løbet af institutionens åbningstid.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.